Dato: 
8. Februar 2013 - 14:00 - 17:00

Den 8/2 bliver KUbes 4. møde holdt. Det er åbent for alle!

Hvad er KUbe?

KUbe er KUs speedcubing forening. Det er en forening for alle, som har en interesse for professorterningen (også dem som ikke kan løse den, men gerne vil løse den). Vi mødes for at hjælpe hinanden med at blive hurtigere, til at løse terningerne. Vi har også en konkurrence hver gang, hvor alle kan stille op!

Men jeg har jo ikke nogen chance for at vinde?

Jo du har! I KUbe konkurrerer vi ikke om hvem der er hurtigst, men hvem der forbedre sig mest, fra gang til gang! Jo langsommere du er, jo mere plads har du til at forbedre dig!

Hvem er medlemmerne af KUbe?

KUbe blev stiftet af Jonas Aaslet og Oscar Roth Andersen. Vi har begge masser erfaring fra officielle konkurrencer, både i hele Danmark, og også i udlandet. Oscar er endda en af Danmarks bedste cubers, med mange af de danske rekorder (og en enkelt verdensrekord).
Til sidste møde var vi 7 deltager og vi fortsætter med at forøg vores antal!

Hvor og hvornår er det?

Det er den 8/2-13 fra kl 14 på øvelsesgangen på DIKU. Hvis dette lokale er optaget, tager vi et af de omlæggende.

Hvor kan jeg finde mere info?

Link til eventet: http://www.facebook.com/events/144729335681561/
Link til vores side: http://www.facebook.com/groups/KUbe.KU/
Hvis du har nogle spørgsmål, så bare skriv enten på eventet, eller på siden. Så skal vi nok svare så hurtigt som muligt.