Tænder du på hverdag at løse teknisk udfordrende opgaver i en organisation, som er i rivende udvikling, og hvor der er højt til loftet? Så er du måske Kraftvaerks næste IT-­konsulent.

Du er ikke kun et teknisk faktotum, men drives af et ønske om konstant at udvikle dine professionelle evner.
Vi bestræber os på at være blandt de bedste i vores branche og det forventer vi også, at du gør. Derfor er du kendetegnet ved passion og faglig stolthed, du brænder for at skabe teknisk stærke online løsninger, og ligeledes sætter du en ære i at yde suveræn kundeservice gennem fokus på kvalitet og respekt for deadlines.

Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt, men de vil især ligge indenfor:
­‐ Programmering på .NET og C#
‐ Databaseudvikling på Microsoft SQL Server
­‐ Microsoft Sharepoint 2010 løsninger
‐ Portaludvikling på Sitecore CMS og Umbraco CMS
­‐ Udvikling på Windows Azure Platformen
‐ Udarbejdelse af kravspecifikation
­‐ Teknisk specifikation og estimering

Hvis du ikke har erfaring med ovenstående områder, er det vigtigt, at du har et brændende ønske om at lære det. Herudover er det et krav, at du er flydende i dansk skrift og tale.

Vi har stort fokus på både din og vores udvikling. Derfor forventer vi, at du lige fra begyndelsen vil være med til at præge de løsninger, du er en del af og derved bidrage til selskabets fortsatte udvikling. For at skabe de bedste rammer for dette vil du i den første tid blive fulgt af en erfaren konsulent og løbende påtage dig det tiltænkte ansvar.

Efterhånden som du bliver en ambassadør for stærkt fagligt håndværk og løsninger som vore kunder er begejstrede for, vil du få mulighed for at udvikle dig videre som specialist eller generalist. En specialist fordyber sig i teknologier og løsningsområder samt støtter uerfarne konsulenter. Generalister rådgiver eksisterende kunder og henter nye opgaver til Kraftvaerk, samt styrer projekter i mål til tiden, til aftalt kvalitet og til kundens tilfredshed.

Vores organisation tæller i øjeblikket godt 40 medarbejdere, som på tværs af teams beskæftiger sig med alt hvad online løsninger indebærer. Vores dagligdag er præget af fleksibilitet og et uformelt miljø, da vi tror på, at de bedste løsninger skabes i en ikke-­hierarkisk organisation.

Hvis du vil vide mere om Kraftvaerk så kik forbi vores hjemmeside på www.kraftvaerk.net eller besøg vores stand på D-­dagen.

Når du sender en ansøgning til os så husk også at vedlægge dit CV. Send materialet til os på e­‐mail til runar.standal@kraftvaerk.net eller per fysisk brev til vort kontor i København på Njalsgade 19D, 7., 2300 København S, att. Runar Standal.

Job info

Placering: 
Njalsgade 19D, 7., 2300 København S
Antal timer: 
?
Deadline: 
31. Juli 2011
Løn: 
?

Company info

Virksomhed: 
Kraftvaerk
Virksomhedsbeskrivelse: 
Vores organisation tæller i øjeblikket godt 40 medarbejdere, som på tværs af teams beskæftiger sig med alt hvad online løsninger indebærer. Vores dagligdag er præget af fleksibilitet og et uformelt miljø, da vi tror på, at de bedste løsninger skabes i en ikke-­hierarkisk organisation.
Kontakt: 
Runar Standal
Address: 
Njalsgade 19D, 7., 2300 København S