Har du lyst til at deltage i Digitaliseringsstyrelsens arbejde med at forbedre de offentlige digitale løsninger og sætte flere borgere i stand til at bruge dem? Og har du lyst til at tilegne dig praktisk og studierelevant erfaring med webkommunikation og webtilgængelighed i en offentlig kontekst?
Styrelsens Kontor for it-anvendelse og benchmarking søger en studentermedhjælper, som primært skal være med til at drive vores hjemmeside www.it-formidler.dk, samt arbejde med at sikre webtilgængeligheden i organisationen og kontoret og i perioder deltage som projektmedarbejder på den årlige Bedst på Nettet-konkurrence. Der er tale om mangeartede opgaver, og vi har derfor brug for en selvstændig, fleksibel, struktureret og løsningsorienteret medarbejder med et stort smil på læben.
Du forventes at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne, og vil også få ansvar derefter. Du vil i øvrigt deltage i en række projekter sammen med kontorets øvrige medarbejdere, og du vil også få stor kontakt til vores eksterne samarbejdspartnere, herunder de mange it-formidlere.
Dine primære opgaver bliver at
Om dig
Vi tilbyder
Ansættelsesforhold
Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 15 timer om ugen, som tilrettelægges under hensyntagen til din undervisning og eksamener. Du ansættes som timelønnet studentermedhjælper i henhold til organisationsaftalen for kontorfunktionærer. Forudsætning for ansættelse er, at du er aktiv studerende, og dokumenterer at være indskrevet ved en højere læreanstalt.
Ansøgning
Vil du søge stillingen, så klik ind på www.fm.dk og send din ansøgning med relevante bilag via vores online-system så vi har den senest fredag den 1. juni 2012 kl. 12.00. Samtaler vil blive afholdt primo juni 2012, og ansættelse vil være hurtigst muligt herefter. Digitaliseringsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores team-koordinator Ann Sophie Storm, tlf. 41878716 eller dygtige nuværende student, som snart er færdiguddannet, Asbjørn Fangel-Hansen, asfha@digst.dk